Et foredrag, der rammer hjertet, hjernen og humoren
De fleste mennesker vil gerne udvikle sig. De færreste ved, hvordan de skal gøre det midt i mails og mandagsmøder. Hverdagen er fyldt med opgaver – men også med gamle mønstre, stressede nervesystemer og en stille længsel efter ro, mening og ægte kontakt.
I dette foredrag inviterer jeg til en ny måde at tænke trivsel, samarbejde og lederskab på – nemlig indefra og ud. Ikke som endnu et værktøj i en allerede tung rygsæk, men som en rejse hjem til det, vi dybest set allerede er: Selvledende. Forbundet. Selvhelende.

Med en HD og mange års erfaring som psykoterapeut og underviser – og med afsæt i min bog Bevidsthed er Hvid – guider jeg deltagerne gennem en bevidsthedsrejse, der sætter gang i både refleksion og forandring. Vi undersøger, hvorfor vi mennesker ofte kommer til at samarbejde fra et presset og ubevidst sted – med et aktiveret nervesystem – og hvordan vi i stedet kan begynde at møde os selv og hinanden med nærvær, ro og autenticitet.
Og bare rolig – det bliver ikke tungt. Der bliver også plads til humor og latter. For intet skaber forandring hurtigere end erkendelsen af, hvor meget vi har ladet os styre af gamle vaner – og hvor enkelt det faktisk kan være at ændre dem, når vi får de rette indsigter og redskaber.
Det faglige fundament bygger på psykologi, neurologi, kvantefysik og østlig filosofi – men det hele formidles, så det kan mærkes. Ikke kun forstås. Vi taler ikke kun om bevidsthed – vi oplever den. Gennem små, enkle øvelser skaber vi kontakt til den dybere del af os selv.
Jeg taler også om resonans. For alle ubalancer handler i bund og grund om, at vi er ude af resonans med os selv. Vi er splittet mellem underbevidsthed og bevidsthed, og det gør os ineffektive – både menneskeligt og professionelt. Når vi genskaber indre resonans, fungerer vi som laserlys: målrettet, fokuseret og klart. Og herfra kan vi skabe ægte resonans og harmoni – i samarbejdet med kolleger, i teams og på tværs af hele organisationen.
Foredraget kan stå alene eller kombineres med en workshop, hvor vi arbejder i dybden med værktøjerne.
Dette foredrag er for jer, der ikke længere vil nøjes med overflade men vil i dybden så der virkelig sker en forandring. Jer der ønsker en arbejdsplads, hvor man kan trække vejret frit, tænke klart, samarbejde ærligt – og gå hjem med en mere løftet energi, end man kom med.
Velkommen til et oplæg, der rører, vækker og løfter – og som giver medarbejderne noget helt konkret med hjem: sig selv.
Helle Brinch er uddannet HD(A), har en uddannelse fra IAA (International Advertising Association) psykoterapeut, hypnoterapeut, underviser og forfatter med en solid baggrund fra mediebranchen, bl.a. som Product Developer hos TV 2. Hun har over 20 års erfaring med at skabe personlig transformation og med at facilitere bevidsthedsskabende og innovative processer for både teams og ledere i erhvervslivet.