Et frirum for virksomheder, der vil udvikle idéer og arbejde med kreative processer
Fremtiden er intuitiv, siger fremtidsforsker Anne Skare. For intuition er én af de menneskelige evner, som ingen kunstig intelligens kan efterligne.
Og selvom AI kan være effektiv og imponerende, er spørgsmålet stadig: Kan den være kreativ? Altså virkelig kreativ – sådan som vi mennesker kan, når vi henter idéer ned fra det uvisse, former det ukendte og skaber noget, der aldrig før har eksisteret.
Jeg tror det ikke. For kreativitet er ikke et talent – det er en tilstand. En tilstand vi alle kan træde ind i, når vi slipper kontrollen og giver os selv lov til at lege, eksperimentere og mærke. Som Einstein sagde: Kreativitet er intelligens, der har det sjovt.
Denne workshop er designet til kreative teams, reklamebureauer og organisationer, der ønsker at styrke deres intuitive intelligens og åbne for nye idéstrømme. For at fremme innovation, forbedre samarbejde og trivsel – og styrke bundlinjen på en mere bæredygtig måde.
De fleste virksomheders største mangelvare er kreativitet. Men kreativitet kan – og skal – ikke tvinges frem; den skal inviteres ind. Når vi lærer at samarbejde med hjernen i stedet for at presse den, får vi adgang til en mere bæredygtig og dybt forankret kreativ kraft.
Når vi skifter fra en tilstand af stress, et aktiveret nervesystem og en hjerne i overarbejde med højfrekvente beta-hjernebølger, til de mere kreative og rolige theta-bølger, opstår kreativiteten naturligt. Det gavner ikke kun idéudviklingen – det styrker også trivsel, samarbejde og fællesskab. For i denne tilstand er vi mere afslappede, empatiske og har bedre overblik.
En lettilgængelig og fagligt funderet introduktion til, hvordan kreativitet opstår – både neurologisk og energetisk
Øvelser der styrker adgang til theta-hjernebølger – den kreative rytme, hvor intuition, idéer og leg opstår
Guidede meditationer, intuitive skriveøvelser og legende aktiviteter, tilpasset jeres behov
Værktøjer til at styrke intuitionen, kreativiteten og være innovative – også når kalenderen er stram og tankerne larmer
Fælles refleksion og sparring om, hvordan I kan integrere kreative pauser og intuitive greb i hverdagen
Vi arbejder med kreative tilstande som noget, man bevidst kan vælge til – ikke som noget, man skal kæmpe for. Når vi midlertidigt omgår den logiske, målorienterede del af hjernen, opstår et indre rum, hvor nye idéer og skaberkraft flyder naturligt.
Her er der plads til det uperfekte.Til pausen, latteren og legen. Vi taler om antiperformance – et rum uden præstation, hvor vi kan møde os selv og hinanden uden masker og roller. Det er her, den dybe forbindelse og ægte kreativitet opstår.
Vi åbner bevidstheden – som at “plugge ind” i den store hængepil i Avatar. Herfra finder vi vej. Ikke med kamp – men med flow.
Varighed: 3 timer – 1 hel dag, eller som et lille forløb. Alt efter behov
Sted: Inhouse hos jer eller i inspirerende omgivelser i København eller – måske allerbedst – i naturen i Nordsjælland
Tilpasses: Jeres branche, teamstørrelse og aktuelle fokusområder.
Helle Brinch er uddannet HD(A), har en uddannelse fra IAA (International Advertising Association) psykoterapeut, hypnoterapeut, underviser og forfatter med en solid baggrund fra mediebranchen, bl.a. som Product Developer hos TV 2. Hun har over 20 års erfaring med at skabe personlig transformation og med at facilitere bevidsthedsskabende og innovative processer for både teams og ledere i erhvervslivet.