Sådan får du din teenager i tale

Sådan skaber du kontakt, når din teenager trækker sig

Er du forælder til en teenager, kender du sikkert følelsen: Dit barn tilbringer det meste af dagen bag en lukket dør, dukker kun op til måltiderne og svarer med enstavelsesord, hvis du spørger om noget. Måske har du endda opgivet at prøve at starte en samtale – fordi den alligevel ofte ender i konflikt eller tavshed.

Jeg møder mange teenagere i min klinik, som føler sig ensomme – midt i deres egen familie. De tør ikke dele deres tanker med deres forældre, fordi de frygter at blive misforstået, afvist, gjort forkerte eller at såre deres forældre. Og ofte ønsker de allermest, at netop mor eller far kunne lytte uden at dømme eller fikse.

Hvorfor trækker teenagere sig?

Det er helt naturligt, at en teenager begynder at trække sig og søge mere privatliv. Det er en vigtig del af overgangen til voksenlivet – hvor man skal finde sine egne værdier, meninger og ståsteder. Men hvis kommunikationen mellem jer næsten er forsvundet, eller ofte ender i sammenstød, er det vigtigt at skabe nye måder at være i kontakt på.

Måske ved du ikke, hvordan du skal nærme dig din teenager igen. Måske aner du, at der foregår noget svært – selvskade, spiseforstyrrelse, misbrug – men du ved ikke, hvordan du skal tage hul på det. Eller du er bange for at gøre det værre.

Nøglen er ikke at spørge – men at lytte

Når en teenager føler sig presset eller udspurgt, lukker han eller hun ofte bare endnu mere i. Spørgsmål som “Hvad har du tænkt dig at gøre?” eller “Hvorfor gør du det?” virker som krav – og kan let opleves dømmende, selv om de ikke er ment sådan.

Det vigtigste, du kan gøre, er at lytte. Og det gælder især, når din teenager endelig siger noget. Stop det, du er i gang med. Vær til stede. Stil gerne små, nysgerrige spørgsmål, men hold dem i nuet:

“Hvordan var det for dig?”
Ikke:
“Hvad har du tænkt dig at gøre nu?”

Når du går ind i fremtiden, kommer du let til at lyde som én, der vil styre eller rette. Det kan hurtigt få barnet til at lukke i igen.

Lyt med hjertet – også når du bliver kritiseret

Teenagere kan være direkte og kritiske – og det kan ramme. Men prøv at lytte med et åbent sind. Du behøver ikke være enig i det, der bliver sagt, men lad dit barn tale ud, før du svarer. Fortæl, at du har hørt, hvad han eller hun siger. Undgå sætninger som:

“Ja, men…”
For det opleves som en afvisning. Det, dit barn fortæller, er ikke nødvendigvis den sandhed – men det er hans eller hendes sandhed. Den har ret til at blive hørt.

Når der er plads til barnets oplevelse, kan du bagefter – hvis det føles rigtigt – dele din egen hensigt med det, du gjorde eller sagde. Men husk: Formålet er ikke at forsvare dig selv. Det vigtigste er, at du lytter.

Når du er bekymret: Tal åbent – og roligt

Er du bekymret for, at dit barn har en spiseforstyrrelse, skærer i sig selv eller har andre problemer, er det vigtigt at sige det højt. Del, hvad du har lagt mærke til:

“Jeg har lagt mærke til, at du ofte går på toilettet lige efter maden. Jeg tænker på, om du måske kaster op?”

Sig det roligt og uden dom eller forskrækkelse. Dit barn skammer sig måske allerede – og føler sig afsløret og forkert. Ofte ved teenageren ikke selv, hvorfor han eller hun gør, som de gør. Stil derfor ikke for mange spørgsmål. Spørg i stedet:

“Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig?”

Skab en tryg base for fremtidige samtaler

Når først kontakten er genetableret, bliver det lettere at være der for dit barn – og dit barn vil vide, at han eller hun kan komme til dig. Også næste gang noget føles svært.

Teenageårene er en brydningstid – også for forældre. Men du behøver ikke være perfekt. Du behøver bare at være åben, lyttende og villig til at møde dit barn der, hvor han eller hun er.

Jeg håber, denne artikel kan være en støtte til at åbne døren – og hjertet – for en ny slags samtale.