Dokumentation for og fordele ved ThetaHealing

Der er utallige fordele ved ThetaHealing. Den oplagte er naturligvis selve metoden, hvor man anvender clairvoyance (højere bevidsthed) sammen med psykologiske værktøjer og healing, til at forløse energier og negative overbevisninger, der er skabt i en lavere bevidsthed.

Derudover er der fantastiske “bi-effekter” ved selve Theta-tilstanden, hvor både udøver og klient hovedsageligt er i theta-hjernebølger.  Theta-hjernebølger har en frekvens på 4-7 Hz og ligger mellem søvn og vågen tilstand. Vi er især i theta-hjernebølger når vi er 1-3 år gamle, hvor vi er meget kreative, glædes let og har let ved at indlære nye ting.

Det er som regel kun erfarne udøvere af meditation, der er i stand til at opnå en tilstand af theta-hjernebølger. Når du laver ThetaHealing, lærer du en effektiv vej til hurtigt at bringe dig i denne meditative tilstand. Se nedenstående EEG-scanninger, som jeg har fået udført, hvor både udøver og klient hovedsageligt er i theta-hjernebølger allerede 9 min. inde i sessionen.

 

Theta-hjernebølger er kendt for at:
  1. Være afslappende og stress-reducerende
  2. Være angst reducerende
  3. Give fysisk og mental klarhed
  4. Berolige hjerte og puls
  5. Øge vores intuition
  6. Forbinde os med underbevidstheden
  7. Øge indlæringsevnen og evnen til at omprogrammere underbevidstheden
  8. Øge kreativiteten og evnen til at løse problemer
  9. Synkronisere begge hjernehalvdele
  10. Fremme eufori og stimulerer frigørelsen af endorfiner
  11. Kaldes den “guddommelige” hjernebølge og skaber kontakt til en højere bevidsthed.

(Kilde: Bruce Lipton, Vianna Stibal, https://www.sciencedaily.com/releases/2010/03/100319210631.htm)

 

Delta 0–4HZ Theta 4–7HZ Alpha 7–14HZ Beta 14–28HZ Gamma 40HZ–5000HZ
Dyb søvn Meget dyb tilstand af afslapning Afslappet, meditativ tilstand Aktiv og på vagt. Tænkende, talende Høj mental aktivitet

 

I theta-tilstanden er klient og udøvers hjerneaktivitet mest lokaliseret ifrontallapperne, som er en del af vores ny-hjerne der står for problemløsning, empati og igen en følelse af at være forenet med universet. Læs Psykolog Erik Hoffmans interessante artikel om frontallapperne og ny-hjernen: https://www.information.dk/moti/2010/05/mennesket-ved-udvikle-ny-hjerne

EEG skanninger under ThetaHealing

Billede 1 viser klienten inden en session med ThetaHealing og billede 2 viser klienten 9 min. inde i en session. De to første “hoveder” viser antallet af henholdsvis delta og theta-hjernebølger, hvor den røde farve på billede 2 indikerer en stor øgning af disse, allerede de første 9 minutter inde i sessionen. Det er tydeligt, at der er mere aktivitet i frontallapperne på billede 2.

Læs om næste uddannelsen i ThetaHealing her: https://www.hellebrinch.dk/thetahealing-uddannelse-2023/

 

Dias1

 

Studier

Studie omkring cancer med healing. Det skal bemærkes at dette studie bygger på traditionel healing og ikke ThetaHealing, der arbejder med de overbevisninger der forårsager ubalancer fysisk og psykisk. I forsøget er der foretaget healing på kræftceller der befinder sig i en petriskål. Anvender man Dr. Bruce Liptons teori, er det det miljø, kræftcellerne befinder sig i, der er vigtigt at heale. Dvs. det er vigtigere at heale personens overbevisninger – dem der angiveligt skabte ubalancen, der førte til kræft – end at lave symptombehandling og heale kræftcellerne. Link fra kræftens bekæmpelse:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/behandlingsformer/healing/

Bruce Lipton om ThetaHealing og overbevisningsarbejde

Bruce Lipton er en skøn Phd Cellebiolog, der har vundet utallige priser for sit forskningsarbejde i cellernes bevidsthed. Hans mest populære bog er “Biology of Beliefs”. Hans seneste bog “The Honeymoon Effect” er lidt mere simpel at læse og anbefales til at starte ud med. Ifølge Bruce Lipton er der én vej til paradis og det er BEVIDSTHED.

På nedenstående link skriver Bruce Lipton om, hvordan du omprogrammerer dit underbevidste sind, da det dominerer os ca. 95 % af tiden. Han anbefaler her bl.a. ThetaHealing og hypnose.

https://upliftconnect.com/reprogram-subconscious-mind/?fbclid=IwAR3QpC50LshymfhHpq_P1D51DxC0DAh3ey6HRvvcCj2_pMhk4DdlirbaLUk