ThetaHealing Workshop – Bliv den bedste ThetaHealer!

ThetaHealing transformation

 

Vi kan endelig ses igen og holde workshop i ThetaHealing. Emnet for denne workshop er:
BLIV DEN BEDSTE THETAHEALER OG SKAB TRANSFORMATION MED THETAHEALING.

Når vi arbejder med vores klienter kan vi højest bidrage med en del af deres transformation, resten skal de selv bidrage med. Denne workshop handler om hvordan du motiverer din klient til transformation, ved at vide præcis hvad det er der får mennesker til at flytte deres mindset fra offer til at skabe deres liv.

Derudover er det vigtigt, at arbejde med din klient ud fra det stadie din klient er på. Jeg vil lære dig at vurdere din klients “ressource og bevidsthedssted” via min egen udviklede model “Pyramiden”.  Selvom vi arbejder intuitivt, er det essentielt at kunne fornemme hvor din klient er i forhold til egne ressourcer og selv-støtte samt – ikke mindst – på hvilket bevidsthedsniveuau din klient er på. Dermed får dine klienter et større udbytte af dine sessioner og du kan tage dem igennem en udviklingsrejse, fremfor at lave samme type behandlinger til alle. Du vil endvidere lære hvordan du arbejder med at finde klientens ESSENTIELLE KONFLIKTER så du kan arbejde fra et meta-plan, og dermed transformere klienten, fremfor at risikere at blive fanget i deres lavere bevidsthed. Klienter der får stort udbytte af dine sessioner kommer igen og vil i højere grad henvise andre til dig.

På workshoppen vil vi lave både en meget kort digging samt en længere digging, så du hermed også kan træne forskellige metoder og repetere og forfine disse metoder.

Derudover skal vi arbejde med jordforbindelse; både din og din klients. Jordforbindelse er forbindelsen med Moder Jord, som er nødvendig for at kunne “vokse” og transformere samt have kontakt med den Universelle energi.

Og endelig vil jeg vende emnet “blinde pletter”. Blinde pletter er når behandleren ikke ser klientens udfordringer, da de har samme udfordringer og overbevisninger selv. Det kan resultere i, at man ikke får digget dybt nok.

Har du ikke klienter, eller planer om at have det, kan hele workshoppen naturligvis anvendes til din egen bevidsthedsudviklingsrejse 🦚

 

PROGRAM

 🔆 2021 forecast. Hvordan er energierne i tiden lige nu, hvor er potentialet.

🔆 Morgen healings meditation. Hvordan kan du heale dig selv hver morgen, og gøre dig klar til energiarbejde.

🔆 En kort diggingsession m. repetition af digging-metoden

🔆 Pyramiden & Løget. Lær at lave ThetaHealing ud fra din klients udgangspunkt.

🔆 Clairvoyant øvelse til at se den Essentielle konflikt

🔆 Jordforbindelse

 🔆 Behandlerens blinde pletter

🔆 En dyb diggingsession

🔆 Motiver din klient til transformation.

 

Sted: Workshoppen foregår søndag d. 15. august kl 11.30 – 16.00 Sted: Myyoga, Hyldegårdsvej 29, st. Charlottenlund (Myyoga’s lokaler).

Pris: kr. 1000,- som indbetales på mobilepay : 70966 eller til bankkonto: reg: 6488 konto nr: 0002018977 (skriv navn).

Vi tager kun en kort frokostpause, så tag gerne mad med, som du har tid til at nyde på stedet.

(NB: Denne workshop er kun for ThetaHealere!!)

 

Jeg glæder mig meget til at se dig efter en skøn sommerferie.

Kærlige og lyse hilsner

Helle