Workshop: Det Skabende Menneske

 

Det skabende Menneske – en workshop i bevidst forandring og indre lederskab

“Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring,” sagde Kierkegaard engang. Og hvor har han ret. Vi længes alle efter et liv i lethed, kærlighed og glæde – fri af det mentale hamsterhjul. Men ofte ender vi det samme sted igen, trods foredrag, bøger og gode intentioner.

workshop charlottenlund københavn kvantefysik, neurologi, selvudvikling

 

Hvorfor?

Fordi vores hjerner er optimeret til at spare energi fastholder de os derfor i vanetænkning og gamle mønstre – og indeni os skaber det en slags indre modstand, der holder os tilbage fra den udvikling, vi i hjertet længes efter.

Men hvad nu, hvis forandringen kunne ske indefra?

I vores workshop Det skabende Menneske arbejder vi med præcis dét: at skabe forandring gennem bevidsthed, nærvær og indre resonans. Med afsæt i kvantefysik og forståelsen af, at alting er energi – også os – inviterer vi dig ind i et felt, hvor du kan skabe varig transformation: neurologisk, mentalt, følelsesmæssigt og energetisk.

Her får du:

  • Dybere indsigt i den menneskelige psyke, hvordan ubalancer opstår samt dine egne selvhelende kræfter

  • Værktøjer til at skabe nye neuronbaner og bryde gamle tankemønstre

  • Forståelse for, hvordan indre harmoni skaber det stærkeste energifelt at leve og skabe fra

  • Guidede øvelser, meditation og transformation via hjertebevidstheden

  • Muligheden for at møde dig selv på et dybere plan – sammen med ca. 50 andre

Vi – Helle og Henning – kommer med hver vores baggrund, som psykoterapeut og ingeniør, men mødes i passionen for bevidsthed, forandring og skabelse. Vi tror på, at når vi skaber indefra, og forbinder hjerne og hjerte, så kan vi leve i harmoni med det, vi inderst inde længes efter.

Du får tilsendt et worksheet inden workshoppen, så du får mest muligt ud af øvelserne. Efter workshoppen får du adgang til udvalgte slides og to meditationer, så du kan fortsætte din proces hjemme.

Er du klar til at træde ind i det skabende menneskes felt – og skabe det liv, du drømmer om?

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Kærlig hilsen
Henning & Helle

 

Kommende workshops:

Hellerup 26. oktober kl. 11.00 – 15.30

 

 

Henning R. Jensen er civilingeniør og Enterprise Arkitekt. Forfatter til bestselleren ‘Derfor skaber du dit eget liv – med baggrund i kvantefysikken’, samt foredragsholder med utallige udsolgte foredrag rundt i Danmark. Henning har en dyb passion for at forstå sammenhængen mellem mennesket og universet, og bygger dermed bro mellem videnskaber. Denne viden benytter Henning også, når han støtter store virksomheder i forandringsledelse.

Helle Brinch er civiløkonom, psykoterapeut, forfatter og underviser og har hjulpet tusinder af mennesker med personlig udvikling og transformation siden 2003, efter mange års ansættelse på TV 2. Hun har primært beskæftiget sig med at afholde kurser og uddannelser og har senest udviklet metoden Indre Resonansterapi, som er beskrevet i hendes bog Bevidsthed er Hvid. Gennem utallige workshops har Helle dyb erfaring med at hjælpe mennesker til at udvikle deres potentiale.

 

Købsbetingelser og øvrige vilkår for deltagelse på workshoppen
DIn billet kan ikke returneres efter køb, men du er velkommen til at give den videre til andre, såfremt du er forhindret i at deltage.

Da der vil være 50 deltagere på workshoppen, kan vi desværre ikke støtte dig under meditationerne og vi anbefaler derfor ikke workshoppen, hvis du ikke er tryg ved at meditere eller lave øvelser, hvor du vender bevidstheden ind i kroppen. Workshoppen er ellers for alle uanset niveau.

 

 

Jeg vil fra hjertet sige tak for en meget  inspirerende, givende og kærlig lørdag på det skønne Charlottenlund Slot. Jeres hver især unikke brænden for det væsentlige i taler om er bare SÅ skøn, og jeres samarbejde fungerede også i top. Herligt at høre, se og mærke, som I er  jer selv når I underviser. Uhøjtidelige, samtidig med en dyb respekt for det I formidler. Fortsat rigtig god vind. Kærlig hilsen Jane Bækgård.

Jane Bækgård, Aut. Psykolog

Det er en fantastisk livsklog og bevidsthedsudvidende workshop, hvor Helle Brinch og Henning R. Jensen formidlede deres dybe forståelse af kvantefysik og bevidsthedsarbejde ❤ Meditationerne og øvelserne var skønne og efterlod mig med en følelse af indre balance og resonans og en forståelse af, hvordan jeg kan skabe det liv jeg ønsker mig..

Charlotte Juul, HR Chef

Workshoppen var virkelig en god og givende oplevelse. Blandingen af teori og øvelser gav en god forståelse for, hvad man kan gøre for at komme i ro og balance, samt gav blod på tanden til at kigge videre ind i denne spændende verden af energi og menneskets potentiale til indre udvikling. Tak til jer.

Malene Højland, PA

Tak for en rigtig lærerig, indsigtsfuld & berigende workshop! Det var skønt at forstå og mærke, hvordan vi selv er medskaber af vores liv ud fra et kvantefysiks perspektiv og hjælp til at kunne rykke sig hurtigere derhen, hvor man vil. Jeg gik derfra opløftet med høj energi og styrket med en tro og en viden om, hvordan jeg selv kan navigere i den retning, jeg ønsker mit liv.

At opleve Helle Brinch fra “Bevidsthed er hvid” og Henning Jensen fra “Kvantelivet” sammen i deres fælles foredrag, var en inspirerende og meningsfyldt oplevelse. De udgør en stærk kombination af dyb indsigt, og jordnær formidling – og skaber ord og forståelse på “det vi ikke kan se, men vi er og del af” – og øvelser hvor det mærkes i det indre. Helle bringer en stærk intuitiv forståelse af bevidsthed og energi, mens Henning formår at koble det spirituelle med kvantefysikkens perspektiver på en måde, der åbner sindet og gør det begribeligt. Sammen skaber de et rum, hvor man både udvider sin spirituelle forståelse, og opløftes via øvelser.