Workshop, Tag bevidst og kærligt lederskab i dit liv

Kom med til en livsforandrende workshop, der handler om at tage lederskab i dit liv.

Det er lidt af et mysterium, hvorfor vi mennesker er her på jorden. Måske er vi her for at leve det fede liv. Måske er vi her for at gøre noget særligt – udleve en særlig mission?

Jeg tror, vi er her for at tage en rejse. En rejse der starter med at vi kastes ud af vores værende bevidsthed som helt små børn og som handler om at komme tilbage igen. Tilbage til vores sjæl og tilbage til den værende, oplevende og rene bevidsthed. En bevidsthed jeg tror er forbundet med noget større.

Det blev lidt stort. Så hvad kan vi bruge det til?

Denne event handler om hvordan vores ego opbygges, nærmest som et stillads foran et hus, der blev skabt for at beskytte huset. Til sidst kan vi dog hverken se eller mærke huset længere, og nogle tror endda slet ikke det findes.

Egoet skaber falske følelser, nemlig emotioner, som er så vanedannende at vi kommer til at tro på dem, og lader dem overskygge vores sande følelser og dermed overhører deres budskaber til os.

Så hvordan forløser man et ego, når det er egoet der har overtaget kontrolcenteret? Og kan selv terapi ende med at blive en tryg overspringshandling for at undgå at transformere egoet?

Jeg vil give dig mine svar og kaste nogle bolde op samt vise dig en model jeg har skabt til spirituel udvikling jeg kalder “Pyramiden”.

Desuden får du en vidunderlig meditation, der vil hjælpe dig med at se det hele lidt fra oven og lære hvordan du lytter til en højere bevidsthed i dig og heler dig selv via denne. Og, gennem en fantastisk metode jeg har udviklet, vil jeg vise dig hvordan du kan slippe egoet og træde ind i en kærlig og høj bevidsthed og måske endda få lys på din mission med dette liv. Denne øvelse anbefaler jeg dig at lave hver gang du falder ned i egoets sorte hul.

DERMED TAGER DU BEVIDST LEDERSKAB I DIT LIV!

Denne – måske (da det er helt op til dig) – livsændrende event foregår den

 3. maj  kl. 18.30 – 21.30
La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg

Jeg håber du vil med til et skønt og festligt arrangement, hvor vi ser os selv lidt udefra, og løfter hinanden op af de huller vi alle ryger ned i ind i mellem. 

 

Prisen er kr. 250,-
Tilmeld

I pausen kan du mingle med ligesindede i La Oficinas hyggelige café. Der serveres gratis vand mens du kan tilkøbe te, kaffe, øl og vin. Der er rabat, når I er flere der tilmelder jer samtidig.  En billet kan ikke refunderes, såfremt du bliver forhindret, men du er velkommen til at videregive den til en anden. 

 

Jeg glæder mig til at se dig,

med kærlighed

Helle Brinch