Kropsterapi

Da det er mindst lige så vigtigt at arbejde med kroppen og dens følelser, som sindet, arbejder jeg med bioenergetik samt metoden, OmniTherapy.

Omniterapi

For nogle år siden mødte jeg israeleren, Omni Gal. Hun er bl.a. uddannet indenfor reikihealing og the grindberg method. Desuden har hun meget clairvoyante evner. Hun har udviklet en metode, hun kalder: Omnitherapy.

Kropsterapi, lad sjælen heale psyke og krop, Acceptance Therapy, accept, væren.

Jeg tror ikke at Omni vil kalde det en metode, men mere en måde at arbejde på og forstå kroppen, psyken og sjælen på. Essensen i Omnitherapy er at anvende sin intuition og hele tiden mærke efter hvordan klienten har det mens jeg lader klienten gå igennem de sårbare følelser, så de kan forvandles og transformeres til “lettere følelser”. Under sessionen anvender jeg berøring der dels påvirker nervesystemet, hjernen og samtidig  støtter klienten igennem de sårbare følelser.

Alle vores følelser har et formål. Der findes ikke negative følelser. Når vi accepterer det der er, kan transformationen ske. Det vil sige, at vores følelser, vaner, handlemønstre og tanker kan bruges som en dør til vores inderste ressourcer.

Alle følelser bestå af energi. Fx består angst blot af energi. Når vi slipper ordet ”angst” og blot tillader energien, vil energien kunne transformeres til energier på højere frekvenser eller vibrationer (angst er en energi der ligger på en meget lav frekvens energimæssigt). Når energien transformeres, kommer vi i kontakt med vores inderste kvaliteter, styrker og ressourcer. Mange føler at de virkelig “finder sig selv” efter behandlinger med Omnitherapy.

Yderligere har vi alle en kvalitet eller essens, som er helt unik for os. Det er denne essens vi kommer i kontakt med gennem arbejdet med vores energi og frekvenser.

I arbejdet kombineres samtale, kropsterapi og energiarbejde, hvilket gør metoden meget stærk, forløsende og effektiv. Jeg bruger desuden min intuition til at arbejde så præcist som muligt.

Link til Omni Gal

Cellebiologen, Bruce Lipton, dokumenterer effekten af berøring i terapi i sin bog, “Intelligente Celler”. Han beskriver hvordan berøringen påvirker celler, nervesystem og har en neurologisk effekt. Læs mere på www.Brucelipton.com.