Bliver vi væk i søgningen?

Mange af os går os søger noget i vores liv, uden måske helt at vide hvad det er. Måske lykke, kærlighed, forbundenhed, magi etc.

Jeg mærker en bølge på de sociale medier for tiden. Den er et modtræk til new age energien og handler om at droppe alt andet end den rene Gud og dermed slippe yoga, tarotkort, krystaller mv. Jeg er enig i, at vi kan komme til at gøre for mange ting i vores søgning. Jeg synes dog også vi skal passe på med at dømme hinanden og vurdere at noget er mere rigtigt end noget andet. Vi er alle forskellige steder på vejen og må acceptere hinandens veje.

I vores søgning kommer de fleste af os ofte til at blive væk i søgningen. Nogle gange glemmer vi at være i væren og stilheden, da vi gerne vil forstå med vores mentale sind og gøre tingene rigtigt. Andre gange kommer vi til at identificere os med søgningen. Som folk der er syge, og ender med at vide så meget om deres sygdom, at de er blevet identificeret med den. Til sidst kan de ikke slippe den, da den er blevet til deres livsformål.

Har du læst Paulo Coelho’s, ”Alkymisten” ved du, at hovedpersonen rejser verden tyndt for at finde sin livsbane, og finder den, da han stopper med at lede. Den er hos ham selv.

Alt vi søger er hos os selv

Alt vi søger, er hos os selv og bor i os. Når vi tør være i vores hjerter og vores hjertebevidsthed, kan vi løsne os fra ego’et der forstyrrer og abstraherer os. De fleste af os laver en konstant ”sky” af problemer og tankekonstruktioner, hvis eneste formål er at føre os væk fra os selv. Det gør vi, fordi det engang var farligt at være hos os selv. Det var for ensomt at skille os ud da vi var børn, så vi vendte bevidstheden udad, så vi kunne tilpasse os.

Som menneskehed på det kollektive plan, tror vi alle i bund og grund at vi er separate. Jeg tror at det er det Biblen forsøger at fortælle os. At vi, ved at komme her ned på jorden, tror vi er kommet væk fra Paradis. Vi tror vi skal kæmpe mod hinanden, konkurrere og rage til os, hvilket skaber en følelse af isolation og frygt.

Når vi kommer tilbage til bevidstheden, så slukker tankerne, der er skabt ud fra denne konstruktion. Dermed kan vi komme tilbage til forbundenheden, til det, der er større end os selv. Vi må starte med at vælge at slippe tankerne og lave et indre arbejde ind til vores bevidsthed. Det virker umiddelbart kedeligt og ensomt. Derfor kommer vi ofte til at fare vild i søgningen. Vi orker ikke at gå indad men vil hellere søge ude via det nyeste fix vi kan finde.

For mange år siden skulle jeg til et foredrag hos en psykolog der handlede om lykke. Efter foredraget, spørger jeg min 4-årige datter, hvad hun mente gjorde folk lykkelige. Hun svarede uden at tænke længe: ”det er at gøre noget godt for andre mennesker og være sød og kærlig ved sig selv”. Det var præcis det samme psykologen kom frem til efter 5 timers foredrag! Så lykken er ikke noget vi finder, det er noget vi vælger og som bor i os. Når vi vælger at åbne vores hjerter.

Jeg håber du finder dit svar inde i dig på din måde og ikke bliver væk i søgningen.