Milten – dit psykiske organ – Læs mere

august 3, 2022
Helle Brinch
Kender du betydningen af din milt-energi? Milt-energien er essentiel for vores psykiske tilstand, ligesom vores psykiske tilstand og stressniveau omvendt påvirker vores milt-energi.

 

Sommerferien er ved at runde af for de flestes vedkommende og vi skal tilbage på arbejde. Men netop sensommeren er ifølge kinesisk filosofi knyttet til vores milt-energi.

Kender du betydningen af din milt-energi? Milt-energien er essentiel for vores psykiske tilstand, ligesom vores psykiske tilstand og stressniveau omvendt påvirker vores milt-energi.

En ubalanceret milt har en negativ effekt på din vægt, koncentrationsevne, humør, immunforsvar, sukkertrang, intuition, søvn, stressniveau og tanker.

Man taler både om milt-energi, som den fysiske milt der har behov for at blive styrket, samt den psykiske milt-energi der forbindes med hara chakraet under navlen.

Er din fysiske milt-energi i ubalance vil du kunne se og mærke det ved fx. hævede øjenomgivelser, hævet tunge (tandmærker på tungen), slap hud, tendens til negative tanker, kolde fødder og hænder samt føle dig træt. Du lider måske også af muskelsmerter og har svært ved at fordøje maden og får derfor oppustet mave.

Tiden nu, er derfor rigtig god til at få afbalanceret din milt-energi. Så kom stille og roligt tilbage på jobbet, sørg for at bevare den rolige energi du har fået opbygget i sommerferien og hold mange pauser.

Så kan du bevare din energi, grounding og evne til at være i nuet.

Nedenfor har jeg listet nogle gode tips til at bevare din balance såvel psykisk som fysisk.

Fysisk vitalisering af milten:
  • Spis sundt, gode fedtstoffer, og sørg for gode søvnvaner. Undgå kaffe, sukker, mel og mælkeprodukter.
  • Spis gerne små måltider og gerne fermenteret og kogt mad.
  • Drik varm urtete.
  • Dyrk meditation og yoga og gå gerne med bare fødder i naturen for at grounde dig.
  • Lav dybe åndedrætsøvelser dagligt. Slip dagens tanker og følelser og fokuser på dit åndedræt og mærk hvordan du kommer ned i kroppen.
  • Hold fødderne varme evt. med et fodbad eller varme strømper.
Psykisk afbalancering af milten:
  • Giv dig selv omsorg, mærk hvad der gør dig glad og hvad du har lyst til.
  • Få kigget på uforløste konflikter der påvirker dine tanker og din krop.
  • Du kan heale og åbne dit milt chakra. Det er 2. chakra og findes under navlen og kan gøres ved at dreje med hånden med uret mens du forestiller dig at energien afbalanceres her.