Tør du bruge din intuition?

juli 11, 2019
Helle Brinch

Intuition. Hvad er det nu det er? En indre fornemmelse for hvad der er sandt for os selv og måske en indre fornemmelse af hvem vi er. Og alligevel er intuition ikke altid en velkommen evne. De fleste virksomheder vil hellere have at vi er analytisk velfunderet, bygger vores viden på teori og praksis og ikke på følelser, der ikke kan forklares. At mene det samme som de andre har altid været det sikreste.

Alligevel møder jeg hver uge en masse mennesker på i min klinik i Espergærde, der søger svaret på hvem de er. De føler sig tomme indeni og synes måske heller ikke det kører så fantastisk på jobbet længere. De mangler noget og de mangler sig selv.

Så er det jeg taler om intuition og sjæl. Ja, jeg skrev sjæl!! For vi har en sjæl, – en bevidsthed der er i alle vores celler. En bevidsthed der er forbundet til vores “højere bevidsthed” og “underbevidsthed”. En bevidsthed der ved hvem vi er, hvad der er vores potentiale og hvad der giver mening for os.

For mig er det logik nu – og ren kvantefysik – at vi har en sjæl, men jeg skal indrømme, at jeg selv måtte lægges ned i 4 år med søvnløshed, før jeg turde gå “indad” og møde mig selv, min sjæl og dermed intuition. For jeg turde ikke skille mig ud og mærke og mene noget, de andre ikke kunne mærke. Det gør jeg nu, for ellers er livet bare gråt. Og min sjæl guider mig til at turde fortælle andre, at de også har en sjæl; en indre kærlig energi og intuition, der altid viser dem vej og finder kreative og nye måder at løse udfordringer på. Har du ikke mødt din, håber jeg du tør møde den en dag.